23948sdkhjf

Normann Copenhagen vinder E-handelspris

Normann Copenhagen vandt den prestigefyldte E-handelspris 2014 i kategorien Brancheprisen Livsstil ved FDIH's arrangement den 22. maj.
Torsdag den 22. maj 2014 uddelte Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) 12 E-handelspriser ved et storslået arrangement i Falconer Salen på Frederiksberg.

Juryens begrundelse:
- Normann Copenhagen vinder, fordi de balancerer en fokuseret onlinestrategi med klassiskedistributionskanaler. Normann Copenhagen håndterer B2C og B2B-kanaler side om side utrolig elegant. Kunder handler direkte i webshoppen, samtidig med at der afsættes produkter gennem et stort forhandlernet. Normann Copenhagen har håndteret kanalkonflikterne perfekt, og salget stiger. Normann Copenhagen formår at være her, der og alle vegne på sociale platforme – og alle er glade. Flot!”

- Vi er super stolte. Det er fantastisk at vinde E-handelsprisen 2014. Nu er det ikke kun os selv, der synes, det vi laver er godt – det er en enorm anerkendelse af vores lidt alternative tilgang til e-handel og ikke mindst digital markedsføring. Det er et incitament til at forbedre og optimere vores online forretning. Samtidig giver det ny energi til at opfinde nye kreative måder at interagere med vores kunder på. ”fortæller Janus Kohl Andersen, Online Manager hos Normann Copenhagen.

Under prisuddelingen var Normann Copenhagen endvidere på scenen for at holde en speed-pitch, om hvordan de arbejder med integreret kommunikation. Som et ekstra underholdende element kunne man deltage i en Instagram konkurrence, hvilket mere end 100 gæster gjorde. Det understregede på fineste vis Normann Copenhagens tilgang til alternativ markedsføring.

Johanne Toft, PR & Kommunikationschef uddyber:
- For et livsstilsbrand som Normann Copenhagen er det essentielt, at vi skaber en sammenhængende og troværdig kommunikation på tværs af alle vores kanaler. Vores kunder skal have den samme brandoplevelse, hvad enten de møder os i vores fysiske Flagship Store, i pressen eller på vores digitale medier. Derfor er vi ekstra stolte af at vinde netop Brancheprisen Livsstil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101